
[kulturforeningen af 2022]
Wednesday Club. Kulturforeningen af 2022
er ikke lavet for nogen. Vi er lavet af nogen.
af dem med behov der aldrig blev mødt
af dem der manglede steder
af dem der ikke kunne se sig selv i de tilbud der fandtes
Vi er en klub af kulturskabere
af alle dem der drømmer
af alle dem der mangler noget
af alle dem der leder efter plads
Vores oplevelse af fællesskaber vokser
af dem der bruger rummet
af dem der former det
af dem der tør gøre tingene på deres egen måde
Vi er børn af provinsen.

wdc
[kulturforeningen af 2022]
Foreningens formål er at øge unges deltagelse i samfundet og deres selvtillid i demokratiske processer ved hjælp af kulturskabelse.
Det gør vi ved at udvikle og anvende vores KAOS-metode i konkrete forløb, hvor kreative og kulturelle oplevelser og tiltag styrker deltagernes forståelse af det demokratiske fællesskab.
Vi arbejder sekundært med at skabe bånd mellem land og by, hvor vi vil inspirerer unge til at skabe relationer på tværs af tilhørsforhold.
Vores formål er altid sikret af vores vedtægter, hvor igennem hele organisationen arbejder målrettet.
selvforståelse
Wednesday Club er ungeinddragelse og kulturskabelse i provinsen. Vi ser ikke provinsen som et dansk fænomen, men som et nordeuropæisk tema. Her er der behov for en ungdomsorganisation, der skaber fællesskaber, hvor unge kan mødes og forme det samfund, de vil vokse ind i.
Vores arbejde foregår dér, hvor behovet er, hvad enten det er i Lübeck, Stubbekøbing eller Göteborg. Vores drøm er at skabe fællesskaber på tværs af provinsen.
Derfor er vores navn på engelsk. Derfor arbejder vi ud fra tre spor:
Weltblick, demokrati og confidence.
weltblik
[verdenssyn]
Vi arbejder med perspektiv, forståelse og indsigt i alt vores arbejde. Vi prøver altid at forstå før vi arbejder med forandring.
demokrati
[deltagelse i lokalsamfundet]
Vores mål er at styrke de demokratiske processer igennem kulturskabelse i provinsen. Vi ønsker at fjerne kampen mellem land og by, ved at gøre provinsen mere attraktiv for ungdommen.
confidence
[øget selvtillid i samfundet]
Vi ønsker at styrke ungdommens selvtillid i samfundet, så vi de kan starte med at bygge det samfund de ønsker at være en del af.
vores metode
KAOS er vores metode til at skabe med unge, ikke for dem. Den består af tre faser: Kortlægning (K), Adaptiv Omdannelsesproces (AO) og Samskabelse (S). Det er ikke en lineær model, men en ramme, der hjælper os med at være til stede, lytte og handle i takt med de unges behov og perspektiver.
[download den fulde metode her]k [kortlægning]
første fase, starter med at lave forudgående research. Vi sætter sammen med vores samarbejdspartnere, et fælles mål, hvorefter vi analyserede relevante faktorer samt motivationer i målgruppen.
Efter analysen begynder vi rekrutteringen af unge, der skal hjælpe os med at give indsigter i deres livsverden og hvordan
ao [adaptiv omdannelsesproces]
anden fase, handler om at omdanne brief, forudindtageligheder og individuelle livsverdener til en fælles livsverden mellem emnet og målgruppen. Det gør vi igennem en abstrakt processer for at kunne arbejde med målgruppen uden at skabe pres for præstation, hvor resultatet bliver indsigter, der skulle bruges i samskabelsesprocessen.
s [samskabelse]
den sidste fase, hvor vi sammen med interesserede unge igennem et workshopforløb skaber projekter ud fra målgruppens egne ideer. Wednesday Club sikrer altid at ideerne bliver til virkelighed.

wdc x bk skjold
Foreningsliv skabt af dem der ikke er en del af det
Kollektionsdrop med inspiration fra den åbne gadekultur
Sammen med wdc og designer Nicoline, har Marta, Vilja og Emil skabt kollektionen [panna] som trækker inspiration fra den åbne gadekultur, for at give deres bud på hvordan foreningslivet kan tiltrække flere unge i alderen 15-20 år.
[støttet af tuborgfondet & dbu københavn]

historie
[Onsdag den 8. december 2021 | Office Kødbyen kontor 2]
Andreas og Oluf mødes til det som ingen af dem ved bliver startskuddet på en national kulturforening, der kommer til at hjælpe med kulturskabelse i de områder i Danmark der mangler det mest af alle.
[Onsdag den 15. december 2021 | Office Kødbyen kontor 2]
Andreas og Oluf mødes omkring skabelsen af Wednesday Club med aftalen om at hver onsdag skal være en reminder om at arbejde for bedre rammer for ungdomskultur i Danmark.
[Onsdag den 06. november 2024 | Office Kødbyen kontor 8]
Det endelige møde der omdanner Wednesday Club til FMBA der skal arbejde for bedre ungdomskultur i provinsen. Også dagen hvor Andreas og Oluf afgiver deres ejerskab til foreningens fremtidige medlemmer.
[Onsdag den 02. april 2026 | Office Kødbyen mødelokale]
Til en ekstra ordinær generalsamling går Oluf af som næstforperson og bliver Formand/bestyrelsesmedlem. Det bliver startskuddet til Wednesday Clubs første bestyrelse og starten på det første regnskabsår som FMBA.
[se vores vedtægter og referater her]

wdc
Vi er eksperter i at opspore og forstå unge og deres behov samt udvikle kultur i tæt samarbejde med dem gennem samskabelse. Vores fokus er ikke kun at skabe løsninger, men at gøre unge til en central del af processen. Det kalder vi kulturskabelse. Vi indsamler viden fra de miljøer, hvor unge færdes – hvad enten det er biltræf på Cementen i Nykøbing Falster, på TikTok, i gamingmiljøer eller i foreningslivet rundt omkring i landet.
Den indsigt bruger vi til at styrke de voksne omkring de unge og give dem en dybere forståelse af de unges livsverden. Med et fælles vidensgrundlag kan vi skabe bedre rammer og mere relevante løsninger for fremtiden. Vi tror på fællesskab og samskabelse. Sammen med ungdommen udvikler vi mødesteder, fællesskaber og bevægelser, tilpasset de behov, der præger de yngre generationer.
medlemskab
Alle organisationer, uanset størrelse, kan blive medlem af Wednesday Club.
Foreningens medlemsbase består af virksomheder, foreninger og andre organisationer, der ønsker en stærkere forståelse af ungdommen, vil give unge plads til at udfolde sig og samtidig være relevante for de yngre målgrupper.
holdet


bestyrelsen



tobias arentoft gras
[bestyrelsesmedlem]

andreas løwén
[bestyrelsesmedlem]

karla arvad meier
[bestyrelsesmedlem]
